Møllen er forbedret og forstærket og der er lagt film på youtube - søg på vindmølleprøve 2 og vindmølleprøve 3 -

De første prøvefaser er overstået - nu kommer de næste faser - de omhandler, at møllen skal kunne kørte i længere tid og producere strøm stabilt - der skal også være en regulering, så der produceres mere strøm i mere vind - der skal konstrueres, således, at de kræfter der forekommer i møllens bevægelser imødegås og sådan, at der ikke bruges unødig vægt og resurser på dette. Det er en langvarig og spændende forsøgsrække, med mange små og store forbedringer.

Dette er, som den så ud for et par dage siden

Generator

Ca 2000 rpm - dette er nok til at lave strøm til et batteri, ligesom i en bil - måske kan jeg gå uden om spændingsregulatoren, og få mere kraft ud af generatoren.

Tovhjulet er ikke er ikke den endelige løsning, der skal en kileremskive på, så tovet ikke fedter rundt. oppe på møllen, har jeg lavet nogle stålkiler, som tovet kiler sig fast i.

Video

Dette hjul, er et prøvehjul, som jeg fremstillede for at se hvormeget kraft der er i møllen - jeg kunne lave modstand på hjulets aksel, for at måle varmen - men konstruktionen var for spinkel, jeg konstaterede, at der er rigelig med kraft i møllen - jeg kunne ikke bremse møllen på denne måde, men som et første forsøg var det meget lærerigt.

Det viste sig, at det gamle vippetårn, ikke var stærkt nok - en enkelt stige med afstivning er ikke stabil for vrid, der skal vi have en tre eller firkantet konstruktion - 

Denne konstruktion består af to stiger, samlet i enderne (skridsikert) og med en afstand, som fremkommer ved udspænding med et afstandsstykke på midten - det er imidlertid ikke nok, at samlingerne i enderne er skridsikre, også samlingerne mellem de tre dele af stigen, skal være skridsikker og sikker for træk (det er en stige normalt ikke) og da vi ikke havde lyst til, at bore i stigen, fremkommer disse lasker, som ses på konstruktionen - men så er den også stabil - jeg gælæder mig til at få møllen op at snorre i denne konstruktion.

Hej alle.

De af jer, der har forudset, at stigekonstruktionen ikke er solid nok, har ret - og den bedste og billigste konstruktion, hvordan er den - stiger er lette, billige, og kan genbruges, i forhold til svejste konstruktioner, som er tunge og dyre - een stige, er for svag - men to stiger - ja - og de skal bare sættes sammen til en "stiv" konstruktion - vi har herset med at fiksere skydestigen til at klare vrid og træk foruden det, den er beregnet til, nemlig søjletryk, og det skulle helst klares uden at bore huller i stigen - jeg håber det er ved at lykkes, men det er ikke nemt.

Gode ideer modtages gerne -

Foruden stativet, skal der findes en kileremsskive - gerne en trappeskive, som man har i en lille søjleboremaskine - det kan lade sig gøre, at fremstille en selv, det havde jeg nok gjort, hvis jeg havde haft en drejebænk - håber st finde en - ved brug af en del tid, kunne jeg nok lave en, på samme måde, som den store på rotoren, men mit håb er at finde en - et sted - og måske udstyre den med hjælperuller, da det jo ikke er en rigtig kilerem, men en træksnor og kræfterne ikke er små.

Ting tar tid - og vi skal også ha det rart mens vi laver det - dette aspekt bliver stadig vigtigere, efterhånden - der kan let gå stress i opgaverne - så - det er vigtigt at, - ting tar tid - måske: - ting skal ta tid -

Lige nu, har jeg brug for en, som kan lave en - Langsplejsning - for, at træksnoren, kan virke som en kilerem.
Det er pænt store kræfter, der skal overføres - så det blir lidt af en udfordring.










Langsplejsning paa Tovværk anvendes, naar det skal fare gennem Blokke, Klaader eller Vejvisere, eller hvor man ikke ønsker, det skal kunne ses, at Tovet er splejset.

Fig. 147. Langsplejsning.

Først slaaes 9 Tørn op paa de to Tampe, og disse stikkes ind i hinanden som vist i Fig. 147 A. Kordelerne (b) og (f) drejes om hinanden et Par Gange, se Fig. 147 B. Derefter slaaes Kordelen (c) ud af Tovet, og d lægges ind paa dens Plads saa nøjagtigt som muligt indtil 7 Tørn fra Midten. Paa samme Maade lægges Kordelen (a) ind i Stedet for (e) 7 Tørn til den anden Side fra Midten, se Figuren. Tampen (c) kappes af i passende Længde, og knapt Halvdelen af Garnene lægges fra; det samme gøres ved (d), og begge Kordeler tjæres lidt, før de forenes ved en Halvknob, se Fig. 147 B, (c) og (d). Er Tovværket meget slidt, knobes der med fuld Kordel som ved (a).

Fig. 148. Langsplejsning uden knobning af Kordelerne.

Naar Knoben er halet tot og er jævn med de øvrige Kordeler, splejses Tampene ind paa samme Maade som ved Kortsplejsning, og ved første indstik lægges Halvdelen af de Garn, der blev taget fra ved Knobningen, ud til hver sin Side af Kordelen, se (R) og (T) i Fig. 147 C. Der gøres tre Indstik med Tampene paa hver Side af Knoben, og hver af de to sidste Gange tages der nogle Garn fra, saa Splejsningen kan faa et pænt og jævnt Udseende. Ved en Langsplejsning knobes Kordelerne altsaa tre Steder, der ligger 7 Tørn fra hverandre, og de 6 Tampe splejses ind tre Gange hver. Efter at hele Splejsningen er blevet strakt godt, kappes alle Tampe.
Paa Græs– og Manilatov udføres Langsplejsningen ofte uden Knob. Kordelerne krydses da, som vist ved (b) i Fig. 148, i Stedet for at knobes, og splejses derefter ind med hel, halv og kvart Kordel, se (c).
Ved Langsplejsning paa 4–slaaet Tovværk slaas 12 Tørn op paa hver Tamp. De to første Knobninger lægges hver 3 Tørn fra Midten, og de to yderste 10 Tørn til hver Side af Midten. Kalven skæres af, saa begge dens Tampe lige kan naa sammen paa Midten.
Skal man splejse 3– og 4–slaaet Tovværk sammen, bliver den 4. Kordel splejset ind nær Midten med en Kortsplejsning; ellers splejses de øvrige Kordeler som ved en almindelig Langsplejsning, og der behøves kun 9 Tørn.