Polygon Windmill

Vindmølle - foreløbig er jeg nået så langt

  - Det er principperne i denne mølle, der er det vigtige - det er ikke det, at lave en mølle, for det kan enhver, men det er det at lave en mølle efter nogle andre principper end de kendte: - let som en fjer - uden gear - meget lidt vindmodstand - stormsikring ved væltning - prisbillighed, - 

Let som en fjer - der er kun træk og tryk kræfter i møllen.

Uden gear - der er en kilerem udenom hele rotoren -

Meget lidt vindmodstand - (en havvindmølles vingespids går 300 km/h) min vingespids går langsomt men med stort moment, desuden har vingerne ingen tykkelse for stabiliteten, kan sammenlignes med en amerikansk vandpumpemølle.

Stormsikring ved væltning, som en sejlbåd.

Prisbillighed, den er på linie med en amerikansk pumpemølle tror jeg - konstruktionen er lettere og mere stabil i opbygningen.

Et cykelhjul er en meget solid konstruktion - kun træk og tryk, træk i egerne, tryk i fælgen - man kan lave en lille mølle, ved at sætte pap eller plastic i egerne - men forestiller vi os et cykelhjul på 4 meter i diameter - egerne som wire og fælgen som et rundet rør eller lige stykker forbundet med samlinger - det vil ligne et lille pariserhjul - egerne forsynes med sejl - ligesom en sejlbåd med stagsejl - sejlet skal stå lidt anderledes, da periferiens bevægelse i forhold til vinden er meget større end nær ved centrum - Konstruktionen består af forholdsvis lette elementer - indstillingen af sejlene rummer stor mulighed for flexibilitet, som skødningen af et sejl.

Hjulet er spændt ud mellem to svigler, hvær med sit sæt af eger f. eks. 8 styk - hvis der er 8 eger og 8 seksioer i fælgen, vil samlingerne være med en vinkel på 45 grader og hvis sektionerne er ca 140 cm så vil det bestrøgne areal være ca 10 m2 - udspændingen foregår ved to stolper anbragt på en fundamentplade, således, at de er hængslet, med bevægelse mod og fra hinanden i toppen - den ene er afstivet med to wire til hvert hjørne i den rekdangulære fundamentpladen, den anden stolpe er forsynet med et træk, som et skøde, som kan stramme egerne op, skødet er anbragt på den anden ende af fundamentpladen.

Hvordan får men energien ud af møllen:

Der er forskellige muligheder - det er muligt at anbringe en stor remskive på det inderste, læ, sæt af eger og forbinde den til en på fundament pladen anbragt generator - det er også muligt, at trække en snor rundt om hele periferien, hvor der er anbragt nogle fangere (kroge) i samlingerne for sektionerne som snoren - måske med kugler, som en slags kæde - fanges af - denne snor vil gå med meget stor hastighed (periferihastighed) 1,4mx8=11,2m/s - ca. så her er stor mulighed for nedgearing - nedgearing, på denne mølle, er meget lættere end opgearing, som er tilfældet på normale vindmøller - snoren med kuglerne, går på en tilsvarende skive på generatoren eller kompresseren - den tredie mulighed er, et friktionssystem: nogle bløde buder med en friktionsbelægning, anbragt på sektionssamlingerne og et tilsvarende gummidæk anbragt på fundamentpladen - gummihjulet får så et skup hver gang der går en samling forbi - med lidt svinghjul indbygget, det vil virke - som den måske enkleste konstruktion.

Stigning af sejl 8 stk: 

På en normal mølle er der 3 vinger og stigningen er normalt 1:7 pr. vinge - her er der 8 stk /3 ca 3 altså stigning 3 gange mindre 1:2,5 - 45 grader til vinden er 1:1 - så det blir vel 15 grader ca. - møllens periferihastighed er også 3 gange mindre og dermed er luftmodstanden mindre (exponentielt mindre, da vindmodstanden stiger exponentielt med hastigheden) da en møllevinges tykkelse er meget stor i forhold til egerne i konstruktionen, er vindmodstanden også her, meget mindre - jeg læste, at en vingespids på en havvindmølle bevæger sig med 300km/h og det må da give en vis modstand, med min konstruktion vil hastigheden være 100 km/h eller mindre,  (flere eger - 36 f.eks 10 graders sektion - den vil ligne et stort pariserhjul, der drejer langsomt og anbragt på en ponton, vil krøgningen ikke være et problem vav)

Krøgning:

På denne størrelse - husstandsmølle - vil det være fint med et hjulleje fra en trailer eller bil for anbringelse af fundamentpladen, med en vindfane.

Tårn:

Køb en lang stige - lav den, så den kan vippes over en stor buk, afstiv med strutter og wiere, det vil betyde, at møllen kan vippes ned til jorden for reparation og vedligeholdelse mv. - evt også ved for stærk vind, men dette kræver at krøgningen sker på jorden ved bukken - så blir den lættere i toppen - den vil kræve mere plads.

Håndtering af storm:

Der er et system af svingklodser - disse klodser er tareret af for gtravitationen vedhjelp af fjedre og centrifugalbevægelsen bliver udtaget i midten af konstruktionen ved et næsten neutralt snor og trisse træk monteret parvis på klodserne og udtaget vinkelret på klodsernes bevægelse - trækket går til skødning af sejlene - ved lav vindhast skal skødningen være slæk - ved god arbejdsvind, skal skødningen afpasses efter belastning og hastighedsregulering - ved storm, skal der være et extra fjedersystem, som kun træder i kraft ved storm og afbøder, slækker ud den kraftige vind.

Sejl:

De er formet i 0,7mm alluminiumplade - flade i periferien, mere åbne og krumme mod centrum - stigningen er som sagt 2.5 i periferien og det halve, halvt inde mod centrum - det kan man studere på store ventilatorer, som også tit har et tilsvarende antal vinger - sejlene er inddelt i 3 stykker a 50 cm x 25 cm - der er lavet en lille fals på forkanten, som dækker weiren og som angriber vinden i den rigtige vinkel og rundning så læsiden af sejlet bliver jævn og glat - der er boret huller til fastgørelse og skødning.

Skødning:

Skødningen er indstillelig efter den relative vindretning og styrke - indstillingen sker ved svingklodser som er tareret af for gravitationen - de tilsvarende svingklodser og sejl er monteret vinkelret i forhold til hinanden på hjulet for at imødegå bevægelsen for den affjedrede gravitationspåvirkning af klodserne.

Stormimødegåelse:

Mølletårnet er vip bart med en kontravægt - ved reparation og ved storm vippes møllen ned til jorden - krøgning sker ved jorden med hjul om en forankret akse - mølle tårnet kan udgøres af en stige afstivet med stag, som en sejlbådsmast.