Her kan man se, træksnoren til generatoren

Her er generatoren - den går 1500 til 2000 rpm hvilket skulle være fint

Jeg arbejder med at splejse enderne på træksnoren, så samlingen er glat, ikke for stor og uden noget, der kan hænge fast i det ene eller det andet - jeg har prøvet nogle gange med dårligt held - brændt splejsning, forskellige former for ståltråd, rørmuffesamling - nu har jeg købt taklegarn og nål, så nu må vi se - der er lavet nye ruller med klys for træksnoren, kugle lejebloggene som jeg havde før, smeltede - der er meget store kræfter i den træksnor - mit prøvehjul har været lidt primitivt, det larmede for meget, men nu har jeg monteret tovhjulet på generatoren, jeg skal bare have generatoren monteret på stigen, med strammemulighed for træksnoren - Men først skal jeg have lavet en prøve på generatoren, så jeg ved, hvor store momenter der er tale om ved opladning, og om der er variable momenter efter batteriets opladningsgrad feks. batteriets modstand og lignende småpillerier - vippearmens kontravægt, skal jeg have monteret, så den er let at håndtere feks med et håndspild, for tiden er det tungt og besværligt med strammebånd og snore, jeg bruger bilen til at trække kontravægten op og ned med, men fastgørelsen er besværlig - endelig skal jeg have gjort alluvingerne bedre fast, de flytter sig ved centrigugalkraften - på sigt, skal der laves nye vinger med en anden udformning, pladerne er købt - der mangler også slæberingskontakter på masten, til kablet fra generatoren - der mangler regnbeskyttelse af krøgelejet - og meget vigtigt en bremse til rotoren, som er automatisk, ved svigt af træksnoren -

Desværre kan den ikke modtage videoer.

Til overførelse af energien til generatoren, er der en træksnor - denne træksnor går rundt om rotorens periferi - den går i nogle - 8 ialt - selvlåsende klamper, som jeg selv har lavet til lejligheden - snoren går via styreruller langs med vippearmen til et hjul i den anden ende af vippearmen - dette pga. kontravægtforhold - dette hjul er direkte forbundet til generatoren (ikke det hjul, der ses på billedet, som er et prøvehjul) gearingsforholdet er 3,6 meter divideret med remskivediametren på generatoren som er tror jeg 15 cm - vel en 24 eller så - dvs - da rotoren går lidt hurtigere end 60 rpm, får vi 1440 rpm til 2000 rpm - hvis det ikke er nok, - - men det tror jeg det er - 

Der skete det, at snoren kom ind i rotorens lejeophæng og gik i stykker - men heldigvis - jeg har lavet ophænget, så det, der går i stykker, er noget der let kan erstattes, i dette tilfælde, rettes ud og genbruges.

Jeg havde købt et par små kuglelejeblokke til styr for snoren (de store er dyre) men den ene brændte simpelthen af og smeltede - derfor har jeg været i tænkeboksen og fundet disse tovrukker beregnet til markiser og bygget dem sammen med hjul fra en sportsbutik med bedre lejer - de skal også forsynes med klyds, så snorene ikke blæser af.

Her er møllen i hvile klar til reparation og vedligehold 

Her er møllen næsten helt oppe i arbejdsstilling

Vindmøllernes klassiske problemer, har jeg været kreativ med.

Gear - udvækslingsforholdet er ca 40 uden gearkasse - hvis rotoren går 1 omd i sek blir det 40 x 60 = 2400 rpm uden gear.
For at klare det problem, skal normale møller, have store og dyre gearkasser.

Gyrokræfter - de store aksler og lejer, som er nødevendige for at styrer kræfterne i en vindmølle ved krøgning og vindpres, er erstattet med en stiv konstruktion med kun træk og tryk.
Normalt bliver alla kræfterne kanaliseret ind gennem rotoraksl og ophæng.

Stormvejr - det er en letvejrdsmølle og ved kraftig vind, lægger den sig ned i tårnets højde, den gennemsnitlige vindenergi ligger i svage og mellemstærke vinde.
Normale møller skal have en styrke, så de kan klare orkan.

Reparation - den sidder på en vippearm med en kontravækt, så rotoren sænkes ved reparation og rejses ved brug.
Hvem har lyst til at sidde 20 m oppe, med værktøjet til frit fald.

Krøjning - krøjningen foregår i vippepunktet og styres ved vejrhaneprincippet.
Nårmalt, er en halefinne eller en motor, styreredskab, efter vindretningen.

Tårnet - er delt i to - et vipbart og et stationært.
Normalt er der et tårn, med et krøjeleje på toppen.