Jeg var så heldig, at blive inviteret til at fremlægge polygonwindmill-projektet for en forening af energiøkologister - min datter Sabine Storm hjalp mig med at lave et materiale med film, billeder og tekst til en skærm, det fungerede perfekt -
Nogen spurgte mig hvordan jeg arbejder, hvor lang tid det har taget, hvor meget tid jeg bruger på det osv -

Det har taget 5 måneder fra de første forsøg til nu, ved afslutningen af den tredie opbygning og opbygningen af den fjerde -

Først forsøg med træbeslag, kosteskafter, vire, virelåse, cykelhjul, svivelkonstruktion - siden aluprofiler og boltlaskebeslag - træplade som fundament, opstramning af rotor, fremstilling af gribere til træksnor (selvlåsende klamper)  - opbygning af tårn, vippebeslag, krøgebeslag, stigeafstivning med vire - siden dobbeltstige med boltbeslag - nu enkeltstige med vire og strutter.
Den skal ende med kun at bestå af aluminium og stål.

Jeg arbejder mandag, tirsdag og torsdag og fredag fra ca 8.30 til 13 - intens håndværk med selve møllen
Jeg er heldig, at have en hjælper som hedder Staffan, som bor på fincaen hvor møllen er.
Den øvrige tid, bruger jeg på indkøb, visualisering, hvile og desuden synger jeg i kor og i kirke.

Jeg bruger meget tid på visualisering - det er nemlig vigtigt, at hvide, hvordan tingene virker før de bliver bygget - det er også vigtigt, ikke at bruge formeget tid på visualisering, da der ellers ikke bliver fremstillet noget (andet end luftkasteller) der er en balance mellem: plan - arbejdshastighed (kadance) - eftertænksomhed - og netværk - humør - energi -

Enkelhed - lethed - er mantraer jeg ikke viger fra - funktionalitet - håndterlighed -

Design - er jeg nødt til at tænke på - den skal se godt ud - den skal også kunne skaleres op, og det kan den.

Forskelle mellem en polygon vindmøllen og en mere traditionel vindmølle

Jeg har bygget en vindmølle med 8 blade som jeg kalder en polygon vindmølle. 

Forskellen mellem en polygon vindmølle og den mere traditionel mølle som typisk har 3 vinger og ses på de danske marker, vil jeg nu beskrive nedenfor. 

1. Den bærende konstruktion 

Istedet for et stort hovedleje med en solid aksel, som bærer vingerne - er de bærende kræfter flyttet ud i periferien af vingerne. 

Polygonens vinger optager trykkræfterne og de wirer som holder polygonen sammen, optager trækkræfterne, lidt som et cykelhjul fungere. På wirerne er monteret 8 blade - bladene er krummede ligesom på en sejlbåds sejl og fremdriften opstår ved vindens bevægelse i forhold til krumningen af sejlene. Desuden er ophængningen af rotoren anderledes, da der er to ophæng med et afstandsstykke imellem, ligesom på et cykelhjul, hvor navet er afstandsstykket.

2. Krøgningen af vindmøllen

Krøgning sker efter vejrhaneprincippet - dvs vinden tar fat i rotoren og drejer den efter vinden.

3. Reparation og vedligeholdelse

Hele tårnet og møllen er monteret på en vippearm, denne arm, kan vippe rotoren ned til jorden eller 10 meter op i vinden. Armen er påvirket af balancevægte eller kontravægte eller lodder der holder rotoren oppe i vinden.

Ved reparation og vedligehold, er det en stor fordel at vippe vindmøllen ned til jorden, at stå på jorden, frem for at kravle op i et tårn for at udføre arbejdet. 

4. Stormsikring

Hvis balancevægtens kraft bliver overskredet af stærk vind, så vil stormsikringen træde i kraft, og rotoren, presset af vinden, gå ned i vandret position. Her vil vinden ikke kunne ødelægge møllen - når stormen er ovre, vil kontravægten igen rette møllen op lodret stilling.

Denne stormsikring betyder, at møllen ikke behøver at være tung og solid som andre møller, da den kan indstilles til at bøje af for vinden tidligt, hvis man ikke ønsker en tung mølle.

5. Gearing 

De fleste traditionelle møller har gearkasser til at geare omdrejningstallet op og at skifte gear efter vinden.

Denne mølle trækker en kilerem, med to kileremskiver, en lille og en stor - den store, er lige så stor som rotoren og den lille er omkring 40 gange mindre - der er naturligvis ikke tale om en helt normal kile rem, det vigtigste er, at den virker, og det gør den.

6. Møllen

Da møllen har mange blade er omdrejningstallet ikke stort for rotoren, til gengæld, har den et stort moment. Bladenes vindmodstand er ikke stor, da disse er ganske tynde, ca 4 mm på  det tykkeste sted, samtidig med, at hastigheden gennem vinden, er lille. 

Desuden er der kun lidt støj, da vingehastigheden er lille og de benyttede styrerullelejer, for kileremmen, er af god kvalitet.

Navnet letvindmølle har jeg skiftet til: Polygonwindmill

Dette er et mere internationalt navn - og det skulle være mere forståeligt på You-tube.

Vindmølle

Vindmøllens klassiske problemer - dem har jeg været kreativ med.
Da jeg ikke har set denne mølle udført, må jeg hellere selv lave den.

  - Det er principperne i denne mølle, der er det vigtige - det er ikke det, at lave en mølle, for det kan enhver, men  at lave en mølle efter andre principper end de kendte, der er nogle uprøvede muligheder - let som en fjer - uden gear - meget lidt vindmodstand - stormsikring ved væltning - prisbillighed, - 

Let som en fjer - der er kun træk og tryk kræfter i møllen.

Uden gear - der er en kilerem udenom hele rotoren -

Meget lidt vindmodstand - (en havvindmølles vingespids går 300 km/h) min vingespids går langsomt, men med stort moment, desuden har vingerne ingen tykkelse, som forsejlet på en sejlbåd, kan sammenlignes med en amerikansk vandpumpemølle.

Stormsikring ved væltning, som en sejlbåd.

Prisbillighed, den er på linie med en amerikansk pumpemølle tror jeg - konstruktionen er lettere og mere stabil i opbygningen.

Grundlæggende overvejelser

Et cykelhjul er en meget solid konstruktion - kun træk og tryk, træk i egerne, tryk i fælgen - de fleste har set, at man kan lave en lille mølle, ved at sætte pap eller plastic i egerne - men forestiller vi os et cykelhjul på 4 meter i diameter - egerne som wire og fælgen som lige stykker forbundet med samlinger - det vil ligne et lille pariserhjul - egerne forsynes med sejl - ligesom en sejlbåd med stagsejl - sejlet skal stå lidt anderledes, da periferiens bevægelse i forhold til vinden er meget større end nær ved centrum - Konstruktionen består af forholdsvis lette elementer - indstillingen af sejlene rummer, modsat normale vindmøller, stor mulighed for flexibilitet, som skødningen af et sejl.

Rotoren er spændt ud mellem to lejer, hver med sit sæt af eger f. eks. 8 styk - hvis der er 8 eger og 8 seksioer i periferien, vil samlingerne være med en vinkel på 45 grader og hvis sektionerne er ca 140 cm så vil det bestrøgne areal være ca 10 m2 - udspændingen foregår ved en solid gitterkonstruktion, med to arme til fastgørelse af rotorens nav.

Hvordan får men energien ud af møllen:

Der er forskellige muligheder - det er muligt at anbringe en stor remskive på det inderste, læ, sæt af eger og forbinde den til en på fundament pladen anbragt generator - det er også muligt, at trække en snor rundt om hele periferien, hvor der er anbragt nogle fangere (kroge eller selvlåsende klamper, som på en sejlbåd) i samlingerne for sektionerne som snoren - denne snor vil gå med meget stor hastighed (periferihastighed) 1,4mx8=11,2m/s - ca., fordi, rotoren går ca en omd pr sekund, så her er stor mulighed for nedgearing, som er principielt lettere end opgearing - opgearing er tilfældet på normale vindmøller - snoren trækker på en tilsvarende skive på generatoren eller kompresseren.

Stigning af sejl 8 stk:

På en normal mølle er der 3 vinger og her er der 8 vinger dvs stigningen er større i forholdet 3 til 8 - normale vingetipper går 8 gange hurtigere end vinden, dvs 45 grader divideret med 8, = ca 5 grader - så det blir vel 15 grader ca. - møllens periferihastighed er også 3/8 gange mindre og dermed er luftmodstanden mindre, selvom der er flere vinger, da vindmodstanden stiger exponentielt med hastigheden - da en normal møllevinges tykkelse er meget stor i forhold til wirene i min konstruktion, er vindmodstanden også her, meget mindre, selv om normale vinger er earodynamisk formgivet.

Krøgning ogTårn:

Principielt, har en byggekran mange af de egenskaber der kræves, blot skal armen kunne vippes op til næsten lodret og ned til jorden.

Stormsikring:

Sikring for stærk vind, sker her ved vipning til vandret.

Sejl:

De er formet i 0,7mm alluminiumplade - flade i periferien, mere åbne og krumme mod centrum - stigningen er som sagt 15 i periferien og det dobbelte, halvt inde mod centrum - det kan man studere på store ventilatorer, som også tit har et tilsvarende antal vinger - der er lavet en lille fals på forkanten, som dækker weiren og som angriber vinden i den rigtige vinkel og rundning så læsiden af sejlet bliver jævn og glat - der er boret huller til fastgørelse og skødning.


Mølletårn:

Mølletårnet er vip bart med en kontravægt - ved reparation og ved storm vippes møllen ned til jorden - mølle vippetårnet kan udgøres af en stige afstivet med stag, som en sejlbådsmast.
Krøgning sker i et leje i tårnets vippepunkt. lejet er anbragt på toppen af en kort mast.

Her er nogle ideer, som måske realiseres senere:

Der er et system af svingklodser - disse klodser er tareret af for gtravitationen vedhjelp af fjedre og centrifugalbevægelsen bliver udtaget i midten af konstruktionen ved et næsten neutralt snor og trisse træk monteret parvis på klodserne og udtaget vinkelret på klodsernes bevægelse - trækket går til skødning af sejlene - ved lav vindhast skal skødningen være slæk - ved god arbejdsvind, skal skødningen afpasses efter belastning og hastighedsregulering - ved storm, skal der være et extra fjedersystem, som kun træder i kraft ved storm og afbøder, slækker ud den kraftige vind.

Møllen er forbedret og forstærket og der er lagt film på youtube - søg på vindmølleprøve 2 og vindmølleprøve 3 -

De første prøvefaser er overstået - nu kommer de næste faser - de omhandler, at møllen skal kunne kørte i længere tid og producere strøm stabilt - der skal også være en regulering, så der produceres mere strøm i mere vind - der skal konstrueres, således, at de kræfter der forekommer i møllens bevægelser imødegås og sådan, at der ikke bruges unødig vægt og resurser på dette. Det er en langvarig og spændende forsøgsrække, med mange små og store forbedringer.

Dette er, som den så ud for et par dage siden

Generator

Ca 2000 rpm - dette er nok til at lave strøm til et batteri, ligesom i en bil - måske kan jeg gå uden om spændingsregulatoren, og få mere kraft ud af generatoren.

Tovhjulet er ikke er ikke den endelige løsning, der skal en kileremskive på, så tovet ikke fedter rundt. oppe på møllen, har jeg lavet nogle stålkiler, som tovet kiler sig fast i.

Video

Dette hjul, er et prøvehjul, som jeg fremstillede for at se hvormeget kraft der er i møllen - jeg kunne lave modstand på hjulets aksel, for at måle varmen - men konstruktionen var for spinkel, jeg konstaterede, at der er rigelig med kraft i møllen - jeg kunne ikke bremse møllen på denne måde, men som et første forsøg var det meget lærerigt.

Det viste sig, at det gamle vippetårn, ikke var stærkt nok - en enkelt stige med afstivning er ikke stabil for vrid, der skal vi have en tre eller firkantet konstruktion - 

Denne konstruktion består af to stiger, samlet i enderne (skridsikert) og med en afstand, som fremkommer ved udspænding med et afstandsstykke på midten - det er imidlertid ikke nok, at samlingerne i enderne er skridsikre, også samlingerne mellem de tre dele af stigen, skal være skridsikker og sikker for træk (det er en stige normalt ikke) og da vi ikke havde lyst til, at bore i stigen, fremkommer disse lasker, som ses på konstruktionen - men så er den også stabil - jeg gælæder mig til at få møllen op at snorre i denne konstruktion.

Hej alle.

De af jer, der har forudset, at stigekonstruktionen ikke er solid nok, har ret - og den bedste og billigste konstruktion, hvordan er den - stiger er lette, billige, og kan genbruges, i forhold til svejste konstruktioner, som er tunge og dyre - een stige, er for svag - men to stiger - ja - og de skal bare sættes sammen til en "stiv" konstruktion - vi har herset med at fiksere skydestigen til at klare vrid og træk foruden det, den er beregnet til, nemlig søjletryk, og det skulle helst klares uden at bore huller i stigen - jeg håber det er ved at lykkes, men det er ikke nemt.

Gode ideer modtages gerne -

Foruden stativet, skal der findes en kileremsskive - gerne en trappeskive, som man har i en lille søjleboremaskine - det kan lade sig gøre, at fremstille en selv, det havde jeg nok gjort, hvis jeg havde haft en drejebænk - håber st finde en - ved brug af en del tid, kunne jeg nok lave en, på samme måde, som den store på rotoren, men mit håb er at finde en - et sted - og måske udstyre den med hjælperuller, da det jo ikke er en rigtig kilerem, men en træksnor og kræfterne ikke er små.

Ting tar tid - og vi skal også ha det rart mens vi laver det - dette aspekt bliver stadig vigtigere, efterhånden - der kan let gå stress i opgaverne - så - det er vigtigt at, - ting tar tid - måske: - ting skal ta tid -

Lige nu, har jeg brug for en, som kan lave en - Langsplejsning - for, at træksnoren, kan virke som en kilerem.
Det er pænt store kræfter, der skal overføres - så det blir lidt af en udfordring.










Langsplejsning paa Tovværk anvendes, naar det skal fare gennem Blokke, Klaader eller Vejvisere, eller hvor man ikke ønsker, det skal kunne ses, at Tovet er splejset.

Fig. 147. Langsplejsning.

Først slaaes 9 Tørn op paa de to Tampe, og disse stikkes ind i hinanden som vist i Fig. 147 A. Kordelerne (b) og (f) drejes om hinanden et Par Gange, se Fig. 147 B. Derefter slaaes Kordelen (c) ud af Tovet, og d lægges ind paa dens Plads saa nøjagtigt som muligt indtil 7 Tørn fra Midten. Paa samme Maade lægges Kordelen (a) ind i Stedet for (e) 7 Tørn til den anden Side fra Midten, se Figuren. Tampen (c) kappes af i passende Længde, og knapt Halvdelen af Garnene lægges fra; det samme gøres ved (d), og begge Kordeler tjæres lidt, før de forenes ved en Halvknob, se Fig. 147 B, (c) og (d). Er Tovværket meget slidt, knobes der med fuld Kordel som ved (a).

Fig. 148. Langsplejsning uden knobning af Kordelerne.

Naar Knoben er halet tot og er jævn med de øvrige Kordeler, splejses Tampene ind paa samme Maade som ved Kortsplejsning, og ved første indstik lægges Halvdelen af de Garn, der blev taget fra ved Knobningen, ud til hver sin Side af Kordelen, se (R) og (T) i Fig. 147 C. Der gøres tre Indstik med Tampene paa hver Side af Knoben, og hver af de to sidste Gange tages der nogle Garn fra, saa Splejsningen kan faa et pænt og jævnt Udseende. Ved en Langsplejsning knobes Kordelerne altsaa tre Steder, der ligger 7 Tørn fra hverandre, og de 6 Tampe splejses ind tre Gange hver. Efter at hele Splejsningen er blevet strakt godt, kappes alle Tampe.
Paa Græs– og Manilatov udføres Langsplejsningen ofte uden Knob. Kordelerne krydses da, som vist ved (b) i Fig. 148, i Stedet for at knobes, og splejses derefter ind med hel, halv og kvart Kordel, se (c).
Ved Langsplejsning paa 4–slaaet Tovværk slaas 12 Tørn op paa hver Tamp. De to første Knobninger lægges hver 3 Tørn fra Midten, og de to yderste 10 Tørn til hver Side af Midten. Kalven skæres af, saa begge dens Tampe lige kan naa sammen paa Midten.
Skal man splejse 3– og 4–slaaet Tovværk sammen, bliver den 4. Kordel splejset ind nær Midten med en Kortsplejsning; ellers splejses de øvrige Kordeler som ved en almindelig Langsplejsning, og der behøves kun 9 Tørn.

Her kan man se, træksnoren til generatoren

Her er generatoren - den går 1500 til 2000 rpm hvilket skulle være fint

Jeg arbejder med at splejse enderne på træksnoren, så samlingen er glat, ikke for stor og uden noget, der kan hænge fast i det ene eller det andet - jeg har prøvet nogle gange med dårligt held - brændt splejsning, forskellige former for ståltråd, rørmuffesamling - nu har jeg købt taklegarn og nål, så nu må vi se - der er lavet nye ruller med klys for træksnoren, kugle lejebloggene som jeg havde før, smeltede - der er meget store kræfter i den træksnor - mit prøvehjul har været lidt primitivt, det larmede for meget, men nu har jeg monteret tovhjulet på generatoren, jeg skal bare have generatoren monteret på stigen, med strammemulighed for træksnoren - Men først skal jeg have lavet en prøve på generatoren, så jeg ved, hvor store momenter der er tale om ved opladning, og om der er variable momenter efter batteriets opladningsgrad feks. batteriets modstand og lignende småpillerier - vippearmens kontravægt, skal jeg have monteret, så den er let at håndtere feks med et håndspild, for tiden er det tungt og besværligt med strammebånd og snore, jeg bruger bilen til at trække kontravægten op og ned med, men fastgørelsen er besværlig - endelig skal jeg have gjort alluvingerne bedre fast, de flytter sig ved centrigugalkraften - på sigt, skal der laves nye vinger med en anden udformning, pladerne er købt - der mangler også slæberingskontakter på masten, til kablet fra generatoren - der mangler regnbeskyttelse af krøgelejet - og meget vigtigt en bremse til rotoren, som er automatisk, ved svigt af træksnoren -

Desværre kan den ikke modtage videoer.

Til overførelse af energien til generatoren, er der en træksnor - denne træksnor går rundt om rotorens periferi - den går i nogle - 8 ialt - selvlåsende klamper, som jeg selv har lavet til lejligheden - snoren går via styreruller langs med vippearmen til et hjul i den anden ende af vippearmen - dette pga. kontravægtforhold - dette hjul er direkte forbundet til generatoren (ikke det hjul, der ses på billedet, som er et prøvehjul) gearingsforholdet er 3,6 meter divideret med remskivediametren på generatoren som er tror jeg 15 cm - vel en 24 eller så - dvs - da rotoren går lidt hurtigere end 60 rpm, får vi 1440 rpm til 2000 rpm - hvis det ikke er nok, - - men det tror jeg det er - 

Der skete det, at snoren kom ind i rotorens lejeophæng og gik i stykker - men heldigvis - jeg har lavet ophænget, så det, der går i stykker, er noget der let kan erstattes, i dette tilfælde, rettes ud og genbruges.

Jeg havde købt et par små kuglelejeblokke til styr for snoren (de store er dyre) men den ene brændte simpelthen af og smeltede - derfor har jeg været i tænkeboksen og fundet disse tovrukker beregnet til markiser og bygget dem sammen med hjul fra en sportsbutik med bedre lejer - de skal også forsynes med klyds, så snorene ikke blæser af.

Her er møllen i hvile klar til reparation og vedligehold 

Her er møllen næsten helt oppe i arbejdsstilling

Vindmøllernes klassiske problemer, har jeg været kreativ med.

Gear - udvækslingsforholdet er ca 40 uden gearkasse - hvis rotoren går 1 omd i sek blir det 40 x 60 = 2400 rpm uden gear.
For at klare det problem, skal normale møller, have store og dyre gearkasser.

Gyrokræfter - de store aksler og lejer, som er nødevendige for at styrer kræfterne i en vindmølle ved krøgning og vindpres, er erstattet med en stiv konstruktion med kun træk og tryk.
Normalt bliver alla kræfterne kanaliseret ind gennem rotoraksl og ophæng.

Stormvejr - det er en letvejrdsmølle og ved kraftig vind, lægger den sig ned i tårnets højde, den gennemsnitlige vindenergi ligger i svage og mellemstærke vinde.
Normale møller skal have en styrke, så de kan klare orkan.

Reparation - den sidder på en vippearm med en kontravækt, så rotoren sænkes ved reparation og rejses ved brug.
Hvem har lyst til at sidde 20 m oppe, med værktøjet til frit fald.

Krøjning - krøjningen foregår i vippepunktet og styres ved vejrhaneprincippet.
Nårmalt, er en halefinne eller en motor, styreredskab, efter vindretningen.

Tårnet - er delt i to - et vipbart og et stationært.
Normalt er der et tårn, med et krøjeleje på toppen.

Det er så som den ser ud nu - jeg håber at kunne bringe en film eller to om føje tid - faktisk virker den bedre end jeg havde regnet med - næste punkt bliver, at få kraftoverførdslen til at virke ordentlig og så et par andre småting der skal ændres eller forbedres - det er sådan, at jeg prøver først med den mindst vejende metode og også den nemmeste og efterhånden går jeg op i større og større sikkerhed - man opdager jo ikke noget, ved at gøre det helt sikre fra starten - men mange af mine dristigste planer, er faktisk lykkedes.

Efter en lille tænkepause - jeg vender frygtelig tilbage.

Vindmølle - foreløbig er jeg nået så langt

  - Det er principperne i denne mølle, der er det vigtige - det er ikke det, at lave en mølle, for det kan enhver, men det er det at lave en mølle efter nogle andre principper end de kendte: - let som en fjer - uden gear - meget lidt vindmodstand - stormsikring ved væltning - prisbillighed, - 

Let som en fjer - der er kun træk og tryk kræfter i møllen.

Uden gear - der er en kilerem udenom hele rotoren -

Meget lidt vindmodstand - (en havvindmølles vingespids går 300 km/h) min vingespids går langsomt men med stort moment, desuden har vingerne ingen tykkelse for stabiliteten, kan sammenlignes med en amerikansk vandpumpemølle.

Stormsikring ved væltning, som en sejlbåd.

Prisbillighed, den er på linie med en amerikansk pumpemølle tror jeg - konstruktionen er lettere og mere stabil i opbygningen.

Et cykelhjul er en meget solid konstruktion - kun træk og tryk, træk i egerne, tryk i fælgen - man kan lave en lille mølle, ved at sætte pap eller plastic i egerne - men forestiller vi os et cykelhjul på 4 meter i diameter - egerne som wire og fælgen som et rundet rør eller lige stykker forbundet med samlinger - det vil ligne et lille pariserhjul - egerne forsynes med sejl - ligesom en sejlbåd med stagsejl - sejlet skal stå lidt anderledes, da periferiens bevægelse i forhold til vinden er meget større end nær ved centrum - Konstruktionen består af forholdsvis lette elementer - indstillingen af sejlene rummer stor mulighed for flexibilitet, som skødningen af et sejl.

Hjulet er spændt ud mellem to svigler, hvær med sit sæt af eger f. eks. 8 styk - hvis der er 8 eger og 8 seksioer i fælgen, vil samlingerne være med en vinkel på 45 grader og hvis sektionerne er ca 140 cm så vil det bestrøgne areal være ca 10 m2 - udspændingen foregår ved to stolper anbragt på en fundamentplade, således, at de er hængslet, med bevægelse mod og fra hinanden i toppen - den ene er afstivet med to wire til hvert hjørne i den rekdangulære fundamentpladen, den anden stolpe er forsynet med et træk, som et skøde, som kan stramme egerne op, skødet er anbragt på den anden ende af fundamentpladen.

Hvordan får men energien ud af møllen:

Der er forskellige muligheder - det er muligt at anbringe en stor remskive på det inderste, læ, sæt af eger og forbinde den til en på fundament pladen anbragt generator - det er også muligt, at trække en snor rundt om hele periferien, hvor der er anbragt nogle fangere (kroge) i samlingerne for sektionerne som snoren - måske med kugler, som en slags kæde - fanges af - denne snor vil gå med meget stor hastighed (periferihastighed) 1,4mx8=11,2m/s - ca. så her er stor mulighed for nedgearing - nedgearing, på denne mølle, er meget lættere end opgearing, som er tilfældet på normale vindmøller - snoren med kuglerne, går på en tilsvarende skive på generatoren eller kompresseren - den tredie mulighed er, et friktionssystem: nogle bløde buder med en friktionsbelægning, anbragt på sektionssamlingerne og et tilsvarende gummidæk anbragt på fundamentpladen - gummihjulet får så et skup hver gang der går en samling forbi - med lidt svinghjul indbygget, det vil virke - som den måske enkleste konstruktion.

Stigning af sejl 8 stk: 

På en normal mølle er der 3 vinger og stigningen er normalt 1:7 pr. vinge - her er der 8 stk /3 ca 3 altså stigning 3 gange mindre 1:2,5 - 45 grader til vinden er 1:1 - så det blir vel 15 grader ca. - møllens periferihastighed er også 3 gange mindre og dermed er luftmodstanden mindre (exponentielt mindre, da vindmodstanden stiger exponentielt med hastigheden) da en møllevinges tykkelse er meget stor i forhold til egerne i konstruktionen, er vindmodstanden også her, meget mindre - jeg læste, at en vingespids på en havvindmølle bevæger sig med 300km/h og det må da give en vis modstand, med min konstruktion vil hastigheden være 100 km/h eller mindre,  (flere eger - 36 f.eks 10 graders sektion - den vil ligne et stort pariserhjul, der drejer langsomt og anbragt på en ponton, vil krøgningen ikke være et problem vav)

Krøgning:

På denne størrelse - husstandsmølle - vil det være fint med et hjulleje fra en trailer eller bil for anbringelse af fundamentpladen, med en vindfane.

Tårn:

Køb en lang stige - lav den, så den kan vippes over en stor buk, afstiv med strutter og wiere, det vil betyde, at møllen kan vippes ned til jorden for reparation og vedligeholdelse mv. - evt også ved for stærk vind, men dette kræver at krøgningen sker på jorden ved bukken - så blir den lættere i toppen - den vil kræve mere plads.

Håndtering af storm:

Der er et system af svingklodser - disse klodser er tareret af for gtravitationen vedhjelp af fjedre og centrifugalbevægelsen bliver udtaget i midten af konstruktionen ved et næsten neutralt snor og trisse træk monteret parvis på klodserne og udtaget vinkelret på klodsernes bevægelse - trækket går til skødning af sejlene - ved lav vindhast skal skødningen være slæk - ved god arbejdsvind, skal skødningen afpasses efter belastning og hastighedsregulering - ved storm, skal der være et extra fjedersystem, som kun træder i kraft ved storm og afbøder, slækker ud den kraftige vind.

Sejl:

De er formet i 0,7mm alluminiumplade - flade i periferien, mere åbne og krumme mod centrum - stigningen er som sagt 2.5 i periferien og det halve, halvt inde mod centrum - det kan man studere på store ventilatorer, som også tit har et tilsvarende antal vinger - sejlene er inddelt i 3 stykker a 50 cm x 25 cm - der er lavet en lille fals på forkanten, som dækker weiren og som angriber vinden i den rigtige vinkel og rundning så læsiden af sejlet bliver jævn og glat - der er boret huller til fastgørelse og skødning.

Skødning:

Skødningen er indstillelig efter den relative vindretning og styrke - indstillingen sker ved svingklodser som er tareret af for gravitationen - de tilsvarende svingklodser og sejl er monteret vinkelret i forhold til hinanden på hjulet for at imødegå bevægelsen for den affjedrede gravitationspåvirkning af klodserne.

Stormimødegåelse:

Mølletårnet er vip bart med en kontravægt - ved reparation og ved storm vippes møllen ned til jorden - krøgning sker ved jorden med hjul om en forankret akse - mølle tårnet kan udgøres af en stige afstivet med stag, som en sejlbådsmast.